veganske flødekartofler
Tid i alt: 60 min.
Antal personer: 4

Denne opskrift er virkelig en vinder! Både fordi at smagen i de veganske flødekartofler er rigtig god, men også fordi den kan bruges som tilbehør til mange forskellige retter.

Ingredienser

  • 500 gram baby kartofler (Skrælles og skæres i skiver af 0,5 cm.)
  • 150 gram plantebaseret neutral (vegansk smøreost)
  • 250 ml. plantebaseret soya cuisine
  • 2 fed hvidløg (presses)
  • 1-2 bananskalotteløg (hakket fint)
  • 1,5 dl. vand
  • 75 gram plantebaseret revet (vegansk ost)
  • Salt og peber (efter smag og behag)
  • Timian (efter smag og behag, kan også udelades)
  • Olivenolie

Vejledning

1Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

 

2Læg kartoflerne i et ildfast fad.

 

3Pisk vegansk smøreost, soya cuisine og vand sammen.

 

4Tilsæt hvidløg, skalotteløg og salt og peber.

 

5Hæld det over kartoflerne.

 

6Drys med plantebaseret vegansk og timian.

 

7Kom fadet i ovnen i ca. 50 min. på 200 grader varmluft.

 

Veganske flødekartofler – det perfekte tilbehør

Flødekartofler falder i god jord hos rigtig mange danskere, og det gør det også hos os. Vi har lavet en opskrift på veganske flødekartofler, da flødekartofler er det perfekte tilbehør til mange veganske retter. Traditionelt indeholder flødekartofler det animalske produkt fløde, hvilket gør, at de ellers velsmagende flødekartofler ikke er veganske. 

Vegansk bud på de traditionelle flødekartofler

Kartoflen stammer fra sydamerika, men den har været en del af den danske madkultur i flere hundrede år. Kartofler kan tilberedes på mange forskellige måder, og den er i dag en af de mest brugte tilbehører. Vi har erstattet fløden med en vegansk smøreost og soya cuisine og toppet retten med vegansk ost, så retten stadig er lækker og cremet.

Server dine flødekartofler til det hele

Traditionelt bliver flødekartofler serveret som tilbehør til en eller anden form for kød. Vores opskrift på veganske flødekartofler kan efter vores overbevisning bruges som tilbehør til mange forskellige retter. De veganske flødekartofler er både med til at bringe smag til en ret, men også til at give retten et indbydende udtryk. De er uden tvivl en af vores yndlings tilbehør både i hverdagen og i weekenden. 

En opskrift alle kan lave

Du skal bruge et par ingredienser for at få den ønskede cremet konsistens, men retten er stadig ligetil at lave. Det tager ca. 60 minutter at lave en portion, men retten bruger 50 minutter i ovnen. Vores opskrift på veganske flødekartofler indeholder ikke særlig mange trin, og den er derfor let at overskue. De varme velsmagende veganske flødekartofler vil falde i god smag hos de fleste, og kan kombineres med mange forskellige veganske retter.