hjemmelavet falafel
Tid i alt: 35 min.
Antal personer: 4

Her får du vores lidt anderledes udgave af falafel lavet af edamammebønner og avocado. Opskriften er hurtig og nem at gå til.

Ingredienser

  • 1 avocado (skrællen pillet af og halveret)
  • 400 gram bælgede edamammebønner
  • 3-4 tsk. spidskommen
  • 110 gram kikærtemel
  • 300 gram bulgur
  • 1 agurk (skåret i små tern)
  • 1 stort rødløg (hakket fint)
  • 1 granatæble (udkernet)
  • 300 gram jordbær (skåret i tynde skiver)
  • 5 spsk. tahin
  • 1 dl. olivenolie
  • 5 spsk. olivenolie
  • 2 økologiske lime (presset og skrællen revet af 1 lime)
  • 2 tsk. salt

Vejledning

1Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

 

2Put de bælgede edamammebønner i en skål og hæld dem over med kogende vand. Lad dem trække i 4-5 minutter.

 

3Put bulguren i en gryde med 8 dl. kogende vand, lad det koge i 6-8 minutter og derefter trække under i låg i 3 minutter. Tag derefter låget af og lad dem stå på bordet til køling.

 

4Hæld vandet fra edamammebønnerne og blend dem sammen med avocadoen, 1 dl. olivenolie, limeskal, saften fra 1 lime, spidskommen og 2 tsk salt til du har en masse der hænger sammen.

 

5Bland nu 110 gram kikærtemel i den sammenhængende masse og sæt den på køl i 10-15 minutter.

 

6Bland bulgur, agurk, granatæble, jordbær og rødløg i en salatskål.

 

7Tag avocado-edamammebønnemassen ud fra køl og form dem til små falafler. Steg dem nu på en varm pande med olivenolie. Giv dem 4 minutter på hver side.

 

Falafel – En god kilde til protein

Falafler er en god kilde til protein, da de oftest bliver lavet på enten kikærter eller edamamebønner, som er gode kilder til protein. Falafler kan også smage virkelig godt, hvis de bliver lavet korrekt. Vi har derfor lavet vores bud på en god opskrift til at lave hjemmelavet falafel, som vi synes smager yderst delikat.

En arabisk delikatesse

Falafel er meget udbredt i Mellemøsten, men stammer oprindeligt fra Egypten, og kan godt kaldes for en slags vegetarisk frikadelle. Du finder derfor også falafler mange steder rundt omkring i Arabiske lande, hvis du sammenligner med udbredelsen af falafler i Danmark.

En god erstatning til kød

Du kan bruge din hjemmelavet falafel til mange forskellige retter. Du kan bruge de lækre falafler i alt fra salater til madpandekager, da det er en god proteinkilde til dit måltid. Du kan også vælge at spise din hjemmelavet falafler med noget tilbehør til, som f.eks. kunne være kartofler og salat. Falafel erstatter bare det traditionelle stykke kød, som ellers ville være på tallerkenen.

Falafel er nemt og lækkert

Det kan nogle gange være svært at have tid til det hele i en travl hverdag, og nogle gange så skal aftensmaden bare være nem. Det er dog ikke alle veganske retter, som man bare lige hurtigt laver. Her redder den hjemmelavet falafel dig, da den er super nem at lave. 

Opskriften er super nem, og det tager ikke særlig lang tid producere de dejlige falafler. Hvis du f.eks. kigger på vores hjemmelavet falafel, så tager det kun 35 minutter at forvandle råvarerne til et færdiglavet produkt til 4 personer. Lækker vegansk mad tager ikke altid lang tid at lave, hvilket vores opskrift på hjemmelavet falafel af edamamebønner og avocado er et bevis på.